Google+
 
  
  QR-kode
 
 
 
 
 

Efterårskunst 2017

22 kunstnere, kunsthåndværkere og gallerier udstiller på 300 kvm. i Hølkerup onsdag til søndag i efterårsferien.
 
Der bliver stor bredde med malerier, keramik, glaskunst, skulpturer, jern, collager, croquis og pileflet, og det bliver kunstnerne selv, der på skift bestyrer udstillingen.
 
Det er gratis, og der serveres alle fem dage vin, kaffe, te, snacks mm.
 
Kom forbi og nyd de mange kunstværker i efterårsferien.
 
Nedenfor kan du flyve en tur over det spændende udstillingssted, som virkelig ligger midt i Odsherreds allerbedste natur tæt på Isefjorden.
Efterårskunst
Udstillingen kan ses fem dage i efterårsferien:
 
Onsdag 18. oktober kl. 10 - 17
Torsdag 19. oktober kl. 10 - 17
Fredag 20. oktober kl. 10 - 17
Lørdag 21. oktober kl. 10 - 17
Søndag 22. oktober kl. 10 - 14
 
Det foregår på Stokkebjergvej 6, Hølkerup, 4500 Nykøbing Sj.
 
 
Efterårskunst er et nyt initiativ vi startede på i 2016. Det udvider kunstsæsonen i Odsherred med to måneder.
 
Læs mere om de enkelte deltagere ved at trykke på linkene nedenfor.
 
 

Atelier Mikipe

Atelier Mikipe præsenterer sin kunst her på Kunstsiden.
Kunsten udstilles i Højby i Odsherred.
Deltager i Efterårskunst

Malerier / Billedkunst

Minna Kirstine Pedersen
Koglevænget 14, Stenstrup Lyng
4573 Højby
21 92 76 68
 

Beskrivelse

Jeg er cand.mag i dansk og historie. Jeg har kurser fra Århus Kunstakademi og har malet i over 25 år, de seneste år på fuldtid.

Jeg har udstillet på Biennalen i Firenze i 2009, samt i Bologna og Ferrara i Italien, i Los Angeles i USA og i London i England. I Danmark har jeg haft mange udstillinger på gallerier og i kunstforeninger.(Se nærmere på www.mikipe.dk).

De sidste 10 år har jeg haft atelier og galleri i et sommerhus ved Sejrøbugten. Jeg er der året rundt, for vi bor i et hus ved siden af på en stor, smuk naturgrund. Jeg føler mig meget priviligeret ved at have så dejlige arbejdsomgivelser både ude og inde.

Jeg udstiller olie-og akrylmalerier. kul-og kridttegninger og unikke collager af håndstøbt papir og akryl i Atelier Mikipe

Mine billeder kan både være abstrakte og figurative.

Inspirationen kommer fra natur og kultur, især fra mine rejser.

Jeg har ofte min baggrund som historiker med i valget af motiver, specielt i collagerne.

Mine billeder kan opleves som verdener, man kan "gå tur" i.

Mine besøgende siger ofte, at de bliver både glade og eftertænksomme af at se på mine billeder. Det bliver jeg glad for at høre, for det er præcis det, jeg gerne vil opnå. Så føler jeg mig nyttig i verden!

Besøg Atelier Mikipe og hør mere om inspiration og arbejdsproces i collager og malerier.

Åbningstider

Åbent juli - oktober fredag og lørdag kl. 13-17.
 

Kort

 

Billeder

Atelier Mikipe
 
- Bredde og mangfoldighed -

 
Få nyheder
Mød KIO på Facebook
Følg løbende med i hvad der rør sig i kunsten i Odsherred.
Nyhedsmail
Vind gavekort og få Odsherreds kunstnyheder i mailboksen.
Kunst i Odsherred  | Tlf.: 21 78 33 72 | mail@kunstiodsherred.dk