Google+
 
  
  QR-kode
 
 
 
 
 

Efterårskunst 2017

22 kunstnere, kunsthåndværkere og gallerier udstiller på 300 kvm. i Hølkerup onsdag til søndag i efterårsferien.
 
Der bliver stor bredde med malerier, keramik, glaskunst, skulpturer, jern, collager, croquis og pileflet, og det bliver kunstnerne selv, der på skift bestyrer udstillingen.
 
Det er gratis, og der serveres alle fem dage vin, kaffe, te, snacks mm.
 
Kom forbi og nyd de mange kunstværker i efterårsferien.
 
Nedenfor kan du flyve en tur over det spændende udstillingssted, som virkelig ligger midt i Odsherreds allerbedste natur tæt på Isefjorden.
Efterårskunst
Udstillingen kan ses fem dage i efterårsferien:
 
Onsdag 18. oktober kl. 10 - 17
Torsdag 19. oktober kl. 10 - 17
Fredag 20. oktober kl. 10 - 17
Lørdag 21. oktober kl. 10 - 17
Søndag 22. oktober kl. 10 - 14
 
Det foregår på Stokkebjergvej 6, Hølkerup, 4500 Nykøbing Sj.
 
 
Efterårskunst er et nyt initiativ vi startede på i 2016. Det udvider kunstsæsonen i Odsherred med to måneder.
 
Læs mere om de enkelte deltagere ved at trykke på linkene nedenfor.
 
 

Gitte Quist Jacobsen

Skulptør Gitte Quist Jacobsen præsenterer sin kunst her på Kunstsiden.
Kunsten udstilles i Klint i Odsherred.
Deltager i PinsekunstDeltager i Efterårskunst

Skulpturer

Granvænget 8, Klint
4500 Nykøbing Sj
27 12 82 48
 

Beskrivelse

Min skrotkunst

Min skrotkunst udspringer af sanselige berøringer, sammensætninger og modsætninger - modtagelighed for tingenes ånd og udstråling – af deres egenskaber og væren i verden.

Når jeg går ud i mit værksted fyldt med træ, metal, tang og tingeltangel… er det som at åbne døren til et skatkammer af dirrende sanselighed og forventning. Hver ting ligger og gemmer på sin egen uforløste hemmelighed – venter bare på at bliver taget op og forløse sit potentiale i en ny og hidtil uset kontekst.

Træ og dingenoter i metal udgør hovedbestanddelene i min skrotkunst. Hver lille genstand har sin egen historie, sit eget udtryk og liv, som bliver genopfundet i en ny sammenhæng, hvor delene komplementerer hinanden i et nyt unikt udtryk.

Det drager mig at arbejde med tingenes iboende foranderlighed og potentiale, og jeg håber mine figurer kan bidrage til finurlig fornøjelse for den som kigger på. 

Min baggrund

Jeg er autodidakt med diverse kurser bag mig på kunsthøjskoler, grafiske værksteder, aftenskoler og diplomuddannelsen i Billedkunst og Æstetik. Jeg har undervist i billedkunst og lavet aktiviteter på sommerbilledskoler, festivals, i kunstforening, bibliotek og medborgerhus samt kommunale fritidstilbud og aktivitetscentre.
  

Åbningstider

Udstilling i pinsen 3-5. juni kl. 10 -17.
Deltager i efterårsudstilling 18-22. oktober.
Jeg tager gerne mod besøg i mit værksted – ring venligst for aftale.
 

Kort

 

Billeder

Gitte Quist Jacobsen
 
- Bredde og mangfoldighed -

 
Få nyheder
Mød KIO på Facebook
Følg løbende med i hvad der rør sig i kunsten i Odsherred.
Nyhedsmail
Vind gavekort og få Odsherreds kunstnyheder i mailboksen.
Kunst i Odsherred  | Tlf.: 21 78 33 72 | mail@kunstiodsherred.dk