Google+
 
  
  QR-kode
 
 
 
 
 

Pinsekunst-deltagere 2021

Pinsekunst
         
 

PINSEKUNST 

Lørdag den  22/5-2021
Søndag den 23/5-2021 
Mandag den 24/5-2021
 
 
Deltagerne i Pinsekunst holder åbent i egne gallerier og udstillingssteder alle 3 dage kl.10-17.
 
 
 
 
 
 

Anders Schrøder

Anders Schrøder præsenterer sin kunst her på kunstsiden. 
Kunsten udstilles i Nr. Asmindrup
  Deltager i Pinsekunst 2021
 
 
Anders Schrøder
Gl. Nykøbingvej 116
4572 Nr. Asmindrup
Tlf. 22 11 60 00
 
 
Galleriet har åbent i pinsen og ellers ALTID åbent efter aftale. 
 
Anders Schrøder, jeg er selvstændig grafisk designer og kunstner. 
 
Den grafiske branche har været min legeplads i mere end 20 år, og mit arbejde holder aldrig op med at fascinere mig. 
 
At tegne og male har altid været min store lidenskab, heldigvis har jeg gennem mit arbejde haft stor mulighed for at arbejde kreativt. 
 
I 2008 blev jeg gæsteudstiller i Morild, som er en kunstgruppe, der udstiller hver sommer på havnen i Nykøbing Sj.
Det banede vejen for, at jeg kunne kombinere mit grafiske arbejde med livet som kunstner. 
For mig fungerer det rigtig godt, at jeg til tider har stramme regler og specifikke guide-lines, som skal overholdes, og andre gange via min kunst, selv bestemmer hvor mit maleri skal ende. 
 
Inspirationen til mine malerier og finurlige streger finder jeg i hverdagen. 
Alt, hvad jeg får af input fra radioen, løbeturen, indkøbsturen, rejsen eller fra et helt andet sted bliver gemt, glemt og genskabt i mine malerier - nogen gange ret hurtigt; og andre gange først langt senere. 
Malerierne bliver til fortællinger og historier, som kan skabe en underfundig mening i vores til tider komplekse verden. 
 
Jeg ønsker at være med til at pirre nysgerrigheden, og sætte tanker igang hos beskueren. Samtidig er humoren en vigtig brik for mig som kunstner. Den kan være med til at give værket form og fortælling, og jeg nyder, at alt ikke altid er så perfekt. 
Det er detaljerne, der gør malerierne til unika både de perfekte og uperfekte penselstrøg, de mange lag på lag af farver, texturer og til tider utilregnelige eller uventede overraskelser, som opstår under tilblivelsen af mine malerier eller stregtegninger. 
 
Vi er alle en del af mangfoldigheden, og tingene kan oftest ses fra flere sider. 
 
Velkommen på www.andersschrøder.dk; eller følg med på Instagram og Facebook.
 
Anders Schrøder

 

Kunst i Odsherred  | kunstiodsherred@gmail.com